Haslevvej 81 B * Højgaard * 4100 Ringsted info@livetssted.dk +45 21 403 487 plusliv

Livetssted.dk – Spirituelt & Tantrisk Center

Terapi, sessioner, behandling, foredrag & workshops for alle!

Udlejning – lokalerne

Udlejningslokaler

Har du lyst til at holde foredrag, kurser, workshops eller lignende, men mangler lokalerne ?

Så har du mulighed for at leje lokalerne hos Livetssted – kontakt Thor Sejer for info og booke en fremvisning.
Bliv ringet op!

Lokalerne i huset  *  Se dem her!

Stjerne Salen

Stjerne Salen
-er den store sal på 60 m² der ligger på 1. etage i huset.
Her finder du madrasser, tæpper, puder og stole kan tages med op fra opholdsstuen.
Der er 4 kraftfulde super højtalere med tilhørende forstærkere og lille 4 kanals mikserpult med mikrofon og linie indgang til din musik afspiller.

Der er også en stor whiteboard tavle i lokalet.


Yoga Salen

Yoga Salen
-er den lille sal på 30 m² der befinder sig på stueplan i huset.
Her finder du whiteboard tavle på hjul, godt lydanlæg m.m.
Da den befinder sig på stueplan er den også velegnet som klinik lokale til f.eks. handicappede, der via den lille ydre rampe (som er ved at blive fremstillet) kan komme ind med kørestol.


Opholdsstuen

Opholdsstuen
-fungere som hyggelig opholdsstue, spisestue og vente rum for klienter og er på 30 m² i stueplan.
Her er 4 borde som er sat samme i to grupper med 10 stole ved hver gruppe.
Der er skab med service og bestik og afsætnings mulighed til at skabe en buffet på dine kurser.
Endelig er der en hyggekrog med sofa med puf, lænestol med fodskammel og lille glasbord og whiteboard tavle.


Køkkenet

Køkkenet
-befinder sig i stueplan.
Her findes keramisk komfur med ovn, mikroovn, kursist køleskab m. lille fryser, opvaskemaskine, elkedel, kaffemaskine, brødrister, håndmixer, div. gryder, potter, pander, fade, kander, samt service, bestik og serveringsbakker.

Du sørger som kursusholder selv for al nødvendig forplejning.


WC & Bad

WC & Bad
-befinder sig i stueplan og der er kun et wc og en muret bruseniche, der drives af den samme elvandvarmer som køkkenet – så spar på vandet og tag korte bade, hvis du har brug for det i forbindelse med dag- & weekendkurser.
Hvis du i forbindelse med. f.eks. massage kurser ønsker at tilbyde dine gæster bademulighed under vejs, så betaler du et tillæg for dette ifølge gældende prisliste.
* Husk dine deltagere skal selv medbringe badehåndklæde, sæbe, hårshampoo m.v.
* Gæstehåndklæderne er kun beregnet til at tørre hænder i – det er ikke vaskeklude / badehåndklæder!


Overnatning
-kan ske efter aftale i Stjerne Salen og der betales et tillæg for dette.


Trådløs WiFi
-der er trådløs WiFi i huset med navnet: Livetssted og adgangskoden finder du på whiteboard tavlerne i huset.


Jeg glæder mig til at være vært for dig og dine gæster ❤️ Thor